LinkedIn

Følg os på LinkedIn hvor vi deler nyheder fra vores udviklingsafdeling og andre spændende tiltag.

Nyhedsbrev

Vær den første til at høre om produktnyheder og andre tiltag ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Youtube

På Youtube finder du installationsvideoer, produktdemonstationer og inspiration.

Vores historie

I Loevschall har vi et tæt sammenhold og en høj anciennitet, og vi fokuserer på teknisk kvalitet, logistisk kvalitet, co-creation og troværdighed. Vi har været på en rejse gennem tidens teknik og tendenser indenfor produktion af lys og lysløsninger, og vi har derfor den høje ekspertise til både at udvikle standard lysløsninger og udvikle lys specifikt efter vores kunders behov.

Vores historie startede med produktion af indbygget lys til fyrtræskabe til møbelindustrien, og vi befinder os nu som ledende leverandør indenfor lysløsninger til køkken og bad. Vi har altid fulgt med den tekniske udvikling, lige fra glødepærens storhedstid til nu, hvor vi udvikler lavenergi LED løsninger med markedets bedste farvegengivelse.

I 1975 startede Tage Løvschall vores virksomhed med det fokus på lys, som vi kender i dag. Siden er vi gået over til at være et aktieselskab med et stadigt mere internationalt udsyn, og vi er nu kendetegnet ved, at være en adræt virksomhed som på grund af stor erfaring og korte beslutningsveje udvikler produkter af høj kvalitet til tiden. Vi er hele tiden til stede på markedet og har blandt andet salgskontor i både Danmark og Tyskland. 

Kunderejsen hos os starter typisk med den gode idé eller et specifikt behov, som vores kunder præsenterer. Dette omdanner vi til konkrete produkter gennem co-creation med kunden og en stærk teknisk viden hos vores medarbejdere. På denne måde sikrer vi høj fleksibilitet og brede muligheder for kunden.

I produktrejsen har vi ligeledes højt fokus på kvalitet, som vi sikrer i flere steps. I dag har vi en dedikeret kvalitetsafdeling i Kina, som kontrollerer produktionen, og fungerer som første led af kvalitetssikringen. Produkterne sendes så til vores eget lager i Randers, hvor vores kvalitetsafdeling og dygtige lagerfolk foretager de sidste tjek og justeringer, inden produktet sendes videre ud til kunden. Vores mål er at sikre høj kvalitet og godt lys, der får det bedste frem i alt, det falder på.

Vision

Loevschall vil være den foretrukne samarbejdspartner inden for kompromisløse LED-produkter af højeste kvalitet.

Mission

Vi udvikler unikke LED-lysløsninger, der gør en synlig forskel for vores kunders produkter og de rum, de indgår i – og vi gør det altid med fokus på kvalitet og på verden omkring os.

Værdier

Vi er stolte af de produkter, vi fremstiller, og den service vi yder til vores kunder. 

Vores medarbejdere er vores vigtigste ressourcer, og det er vigtigt for os at have fokus på løbende udvikling gennem medarbejderinvolvering og uddannelse. 

Vi dyrker de gode relationer, der hjælper os til at skabe tillidsfulde og virksomme samarbejder både internt og eksternt. 

Vi ønsker at være en social ansvarlig virksomhed og bidrage til, at de ansatte på de fabrikker, der producerer vores produkter behandles ordentligt og har rimelige arbejdsforhold. Dette sikrer vi blandet andet ved at være medlem af BSCI.

Hos Loevschall ønsker vi at støtte op om organisationer, der arbejder for børn og unge.

Loevschall støtter derfor Danske Hospitalsklovne og Familier med kræftramte børn.