Hvornår skal jeg vælge indbygning og påbygning af spots
Vi skriver ofte at vores spots kan indbygges eller påbygges. Men hvad betyder det egentlig, og hvornår skal du indbygge, og hvornår skal du påbygge?
Indbygning
Indbygning af spots i fx køkkenet eller på badeværelset er en elegant løsning til installation af spots. Her skal der bores et hul svarende til spottens størrelse ofte et Ø55 mm hul, og spotten skrues eller klikkes derefter i hullet.
En Pace spot klikkes i og overfladen på spotten bliver helt plan med materialet, de er boret ned. En ID-LED kan klikkes eller skrues i. Den går lidt længere ud over hullet, så spottens cover ses.
Den mest elegante løsning er at trække ledningen gennem et Ø8mm hul og om på bagsiden af skabet, så den bliver helt skjult.

Påbygning
Påbygning af spots er en perfekt løsning, når der skal eftermonteres lys i for eksempel et køkken. Når du samler dit spot med en Påbygningsringen, undgår du at skulle bore et hul ud til spotten, og du kan derfor klare eftermonteringen hurtigt og nemt.
Påbygningsringen skal tilkøbes, og den vil være synlig, men til gengæld kan du eftermontere spottene lige dér, hvor du mangler lys, og hvis du på et tidspunkt ønsker at udskifte spottene, er der ingen borehuller at tage hensyn til.

Stella har skjult ledning
Stella er en slank aluminiumsprofil, hvor ledningen sidder skjult i profilen. Spotten monteres bagerst på skabet og ledningen kan trækkes op bag skabet. På den måde fås nemt et flot integreret udtryk uden synlige ledninger. Stella fås både i sort og aluminium og med SingleWhite eller MultiWhite lys.
LÆS OGSÅ: Guide til at montere spots uden at tage overskabene ned
