Montering af lys uden at tage overskabe ned

Guide til udskiftning af dine gamle spots i køkkenet eller bryggerset

Har du et køkken, der er 10 år eller ældre, har du formentlig halogenspots under overskabene. Der er mange fordele ved at skifte fra halogen til LED, og med en smule fingersnilde, kan du nemt gøre det selv – og endda uden at tage dine overskabe ned. I denne guider viser vi dig, hvordan du monterer dine nye spots uden nedtagning af overskabene.

 

Udover du kan få et mere nutidigt udtryk og et mere moderne lys, så er energibesparelse et godt argument til udskiftning fra halogen til LED, da LED bruger langt mindre energi end halogenpærer. Det kan bidrage til at reducere din energiregning, da lyset i køkkenet ofte er tændt mange timer i døgnet. 
Derudover har LED den fordel, at lyset kan dæmpes og farvetemperaturen justeres, hvis du vælger en MultiWhite variant. På den måde kan du ændre lyset fra varm til kold hvid og skabe præcis den stemning, du ønsker.
I denne guide har vi anvendt vores Loevschall Stella-spot, som er designet til at dække gamle spothuller. Desuden sidder ledningen skjult i aluminiumsprofilen, og du får derfor en smuk integreret løsning, når lyset er monteret.

Step-guide til udskiftning af dine gamle spot

STEP 1:

Afmonter dine gamle halogenspots og tjek om Stella-spotten dækker både det gamle spothul inkl. eventuelle skruehuller. Mangler du en smule, kan du justere ved at trække Stella lidt væk fra væggen.

 

STEP 2:

Mål skabet og find midten, og tjek at det stemmer overens med centrum af det gamle spothul. Bor et hul i skabet til ledningen. 

TIP: Der er mindre risiko for flossede kanter, hvis du borer inde fra skabet. Sæt evt. tape på overfladen inden du borer for at passe på skabsoverfladen.

 

STEP 3:

Før ledningen gennem hullet og skru spotten fast med skruetrækker.

 

STEP 4:

Ledningen skal føres op på toppen af skabet. Det gøres ved at bore et hul i øverste hjørne og derefter lade ledningen gå langs kanten af skabet. På den måde bliver den så skjult som muligt – og særligt efter skabet tages i brug igen, ses den ikke.

 

STEP 5:

På toppen af skabet samles ledninger fra spottene i driveren, som føres til 230V. Dine lys er nu klar til brug.

TIP: Du kan koble en Zigbee- eller WiFi-controller til spottene, så du kan dæmpe lyset via app eller Kinetic Switch. Billederne viser MultiWhite variant med lyset i to forskellige farvetemperaturer.

Styring med fjernbetjening kontakt

En Kinetic Switch er en batteriløs og ledningsfri fjernbetjening, som fungerer som en kontakt, du kan sætte på væggen eller have liggende nemt tilgængeligt, hvor du end ønsker den. Den lever af bevægelsesenergi og har derfor ikke brug for at få tilført ekstern strøm.


Har du SingleWhite lys kan du dæmpe samt tænde og slukke lyset med fjernbetjeningen. Har du MultiWhite lys kan du også ændre farvetemperaturen.

Styring af lyset med app og stemmestyring

Det er enkelt at koble lyset op til smart home styring. Med WiFi controlleren koblet til dine lys, kan du styre dem med app og stemmestyring. Du henter «Tuya» eller «Smart Life», der hvor du henter dine apps, og herigennem kan du styre dine lys. Det er enkelt at koble på og enkelt at bruge.

Har du i forvejen Philips Hue i boligen, kan du bruge Zigbee-controlleren, og styre lyset gennem din Philips Hue app. 

Vær opmærksom på at sætte de rette produkter sammen. Vi har lavet et flowchart, der i tre nemme steps sikrer, at du får de rette produkter.

NYTTIGE LINKS

Vælg produkter i tre steps.

Forbind lys, driver og controller.