FAQ - Controller og Kinetic Switch

Wi-Fi Controllere – MultiWhite® og SingleWhite

Jeg kan ikke få min controller/app til at forbinde til internettet.

Når du installerer controlleren i din Smart Life app, er det vigtigt at din mobil eller tablet har forbindelse til internettet. Derudover, så husk at du skal være koblet til et 2.4GHz net.

Jeg har flyttet min controller til et nyt internet.

Hvis du er flyttet eller har fået nyt internet, skal du installere dine controllere igen.

Kan jeg installere en controller til mine eksisterende spots?

Ja, det kan du sagtens. Hvis du allerede har installeret 12V LED spots i dine rum og gerne vil kunne styre dem med appen, Google, Amazon eller en Kinetic Switch, skal du blot koble dem til en SingleWhite Controller, og så kan du styre dem.

Hvilken type driver skal jeg bruge til controlleren?

Du skal altid bruge en ikke-dæmpbar driver, uanset om det er en MultiWhite® eller SingleWhite Controller.

Skal jeg installere appen for at styre mine lys?

Nej, du behøver ikke at installere Smart Life Appen på din telefon, for at kunne styre dine lys. Hvis du tilkøber en Kinetic Switch, kan du blot installere den til din controller, og så kan du styre lyset. Hvis du kun vil styre lyset med en Kinetic Switch, kan du følge denne simple installationsguide.  

Hvad er forskellen på Wi-Fi Controllere og Bluetooth Controllere?

En Wi-Fi controller snakker til din telefon via dit internet, mens en Bluetooth controller skal have forbindelse til Bluetooth.

Hvad er forskellen på en MultiWhite® Controller og en SingleWhite Controller?

Med en MultiWhite® Controller har du selv mulighed for at indstille farvetemperaturen (Kelvin) på dine spots. Det vil sige, at du selv bestemmer, om der skal være et friskt, hvidt lys i dine rum, eller om der skal være et varmere, roligere varmt lys. Dette kan du indstille flere gange igennem dagen. For eksempel er hvidt lys om morgenen med til at vække os, da den hvide farve forhindre hjernen i at producere flere søvndyssende stoffer. Varmt lys henimod natten hjælper derimod til at falde til ro og opnå en bedre søvn.

Læs meget mere om MultiWhite® her.

En SingleWhite Controller kan ikke indstille farvetemperaturen, men du kan stadig lysdæmpe og tænde/slukke dit lys.

Kinetic Switch – MultiWhite® og SingleWhite

Kan jeg koble flere controllere til den samme Kinetic Switch?

Som udgangspunkt er 1 Kinetic Switch koblet til 1 Wi-Fi Controller. Men, hvis du gerne vil have en Kinetic Switch til at styre flere forskellige lys og flere forskellige controllere, så skal du bruge Smart Life appen.

Her kan du lave forskellige grupper og kombinere forskellige controllere. Når du har koblet en Kinetic Switch til én controller, skal den controller bare være med i gruppen af lys du gerne vil styre, og så kan du styre hele gruppen med én Kinetic Switch. Se denne video som viser, hvordan du laver grupper.

Kan jeg installere en Kinetic Switch til mine eksisterende spots?

Ja, det kan du sagtens. Hvis du allerede har installeret 12V LED spot i dine rum og gerne vil kunne styre dem med en Kinetic Switch, skal du koble dine spots til en SingleWhite Controller og installere en SingleWhite Kinetic Switch til controlleren. Så kan du styre dine spots.

Hvordan oplader jeg min Kinetic Switch?

En Kinetic Switch er en trådløs fjernbetjening/kontakt, som hverken har batterier eller ledninger. Derfor skal du ikke oplade kontakten. Hvis du oplever, at den kører langsomt eller ikke svarer, kan du prøve at trykke flere gange i træk på kontakten. På denne måde ”oplader” du den ved hjælp af energien fra trykkene.

Skal jeg installere Smart Life appen for at kunne styre mine lys?

Nej, du behøver ikke at installere Smart Life Appen på din telefon, for at kunne styre dine lys med Kinetic Switch. Når du har sat dine lys til controlleren, skal du blot følge denne guide for MultiWhite® og denne guide for SingleWhite. 

Hvad er forskellen på en MultiWhite® Kinetic Switch og en SingleWhite Kinetic Switch?

Med en MultiWhite® Kinetic Switch har du selv mulighed for at indstille farvetemperaturen (Kelvin) på dine spots. Det vil sige, at du selv bestemmer, om der skal være et friskt, hvidt lys i dine rum, eller om der skal være et varmere, roligere varmt lys. Dette kan du indstille flere gange igennem dagen. For eksempel er hvidt lys om morgenen med til at vække os, og den hvide farve forhindre hjernen i at producere flere søvndyssende stoffer. Varmt lys henimod natten hjælper derimod til at falde til ro og opnå en bedre søvn.

Læs meget mere om MultiWhite® her.

En SingleWhite Kinetic Switch kan ikke indstille farvetemperaturen, men du kan stadig lysdæmpe og tænde/slukke dit lys.