Eksklusiv spejlserie med gennemtænkte designgreb

Refine: Nordisk design og særlige detaljer løfter udtrykket i ethvert rum

Loevschalls nye spejlserie taler ind i tidens boligindretning i form, farver og udtryk. Den nye spejlserie Refine har gennemtænkte designgreb, der skaber et eksklusivt spejl, som passer perfekt ind i den skandinaviske stil.

Refine i smuk triple-løsning i farven børstet messing, der matcher armaturet.

Let afrundede hjørner og slank ramme

Refine er kendetegnet ved at spejlets overflade flugter med rammen, og de to materialer smelter sammen til en enhed. Rammen har et slankt og stramt udtryk, og de afrundede hjørner giver helhedsudtrykket et let og eksklusivt udtryk. Det enkle udtryk spiller godt sammen med de mange spændende størrelser, der findes i serien. 

Ramme og spejl smelter sammen i Refine. Farve: Bruneret messing

Dansk design

Designeren bag Refine er Loevschalls inhouse-designer Nanna Brix. I designprocessen har Nanna fokuseret på at udvikle et eksklusivt spejl med et moderne udtryk, der har referencer til klassiske designgreb fra funkisperioden.

Resultatet er et spejl som på den ene side fremstår stramt og minimalistisk men også med en blødhed i udtrykket med afrundede hjørner og børstede overflader.

Nanna Brix. Nannas designbaggrund har fodfæste i brugerdrevet design, formgivning og materialeforståelse.

Refine er en moderne fortolkning af formgivningen fra funkisperioden med interessante former og stram geometri, hvor der er skåret ind til benet og med øje for de detaljerne. Den lette radius på hjørnerne, de aflange former og spejlet der går i ét med rammen giver et raffineret og eksklusivt look til indretningen.

Spejlstørrelser til alle typer indretning

Spejlserien rummer lige fra klassiske mål til nytænkende og fleksible størrelser, hvilket giver Refine masser af anvendelsesmuligheder. 

Den klassiske runde fås i Ø800 og Ø1000, mens fem firkantede størrelser kan vende i begge retninger. Sæt dem op enkeltvis, i par eller grupper. Det giver Refine masser af muligheder både til små og store badeværelser samt i alle andre rum, hvor man ønsker et spejl.

Fire smukke rammefarver

Rammen fås i fire farver, som er afstemt i forhold til de materialer, der findes på badeværelset, og særligt armaturerne har været i fokus. På den måde taler indretningen sammen, og der skabes en smuk helhed. Vælg mellem farverne børstet aluminium, børstet messing, bruneret messing eller sort.

Den børstede overflade er med til at skabe et råt udtryk, som taler ind i den nordiske stil, hvor inspirationen ofte hentes fra naturen. Enkelt og raffineret på samme tid.

Inspirationsbilleder