Bæredygtig produktudvikling

Nytænkning og innovation

Det kræver både mod og nytænkning at flytte sig væk fra “business as usual”-tankegangen. Vi har allerede haft succes med mindre projekter, som for eksempel Noir-lamperne der er lavet ud fra en genanvendelig ECO-designtankegang, eller vores trådløse kontakter (kinetic switch) som hverken kræver strøm eller batterier. Vi har en klar ambition om, at vi skal fortsætte med at udvikle en bæredygtig produktudvikling og glæder os til at tage vores kunder med på denne rejse!

For at hæve barren har vi fundet ét sted, hvor vi især kan se klare muligheder for forbedring, som vi fremadrettet vil fokusere på: Plastemballage.

Vi har fastlagt en klar ambition om at alt vores plastemballage skal være af genbrugsplast eller et tilsvarende bæredygtigt materiale inden 2030. 

Loevschall A/S

Bæredygtigt emballage

Hvert år bliver der brugt enormt meget emballage – ikke bare til at pakke vores produkter ind, men overalt i produktioner verden over. Emballage er smart. Det sørger for, at produkterne ikke går i stykker under transporten, og at produkter med mange eller små dele forbliver samlet, så du nemt kan finde dem. Men det betyder jo ikke, at man ikke kan gentænke hvilke materialer, vores produkter bliver pakket ind i. Derfor har vi igangsat et projekt om at bruge genanvendelige og bæredygtige materialer til indpakningen i stedet for de traditionelle løsninger som plast og pap. Følg med her på siden og læs meget mere om projektet.

Genanvendeligt plastik

Hver dag bliver der i gennemsnit produceret 820.000 tons ny plastik, men hvorfor bruge nyt når det gamle stadig kan endnu? Hos os bruger vi blandt andet plastik i vores emballage, men dét ønsker vi at lave om på. Derfor har vi igangsat et projekt, der skal undersøge, hvordan vores muligheder er for at nedbringe forbruget af nyt plast i vores produkters indpakning. Foruden at vi synes, det er et vigtigt område at se sig om efter alternativer, så håber vi også på at kunne inspirere både vores kunder og vores konkurrenter, ved at gå forrest og vise at vi aktivt vil fortsætte med at sørge for at vores produkter er pakket forsvarligt ind, men uden at det skal gå unødigt ud over miljøet.  

Vi starter ét sted for at kunne klare det hele

At ændre noget så gennemgribende som hele måden vi tænker og bruger emballage på, er ikke en spurt – det er et halvmaraton. For ikke at løbe hovedet mod muren og se vores ambitiøse projekt mislykkedes, har vi valgt at starte vores revolution mod mere genanvendeligt plast i én af vores produktlinjer og derefter arbejde videre med de erfaringer vi får, så vi til sidst er nået hele vejen rundt om alle vores produkter. Vi er derfor begyndt at arbejde med vores bedst-sælgende spejl Godhavn, hvor ambitionen er at ændre alt emballageplast til enten genbrugsplast eller et andet materiale, for vi ved, at når man først har løbet et halvmaraton én gang, bliver næste gang meget meget nemmere.

Følg med i vores projekt her på siden, linkedin eller i vores nyhedsbrev.